4-årig reddet af buske da hun faldt ned fra altan

RANDERS: En 4-årig pige slap mandag ved middagstid heldigt fra et fald ned fra en altan i anden sals højde i Randers, fremgår det af Østjyllands Politis døgnrapport tirsdag.

Pigen var kravlet op på en stol, der stod på altanen, da hun ville vinke farvel til sin onkel, der netop havde været på besøg i lejligheden.

Hun mistede balancen og faldt ned fra altanen. Han landede imidlertid i nogle buske neden for altanen, og slap fra faldet med nogle knubs.

Pigens mor var gået på toilettet, da faldet skete.

For en sikkerheds skyld blev pigen kørt til kontrol på skadestuen.

Du kan tilmelde dig Randersnews.dk på Facebook her.