17-årig kørte narkopåvirket på scooter

RANDERS: En 17-årig mand er sigtet for at køre scooter, mens han var påvirket af narkotika, fremgår det af Østjyllands Politis døgnrapport torsdag. Han blev standset ved middagstid onsdag af en politipatrulje, mens han kørte på Viborgvej.

Han blev standset, fordi han havde en 18-årig kammerat på bagsæddet af scooteren, men ingen af dem bar styrthjelm.

Betjentene synes, at den 17-årig virkede påvirket, og en narkotest bekræftede antagelsen.

Derefter blev den 17-årige anholdt og kørt på politistationen til videre afhøring.

Du kan tilmelde dig Randersnews.dk på Facebook her.