To mænd anholdt for forsøg på indbrud

RANDERS: Østjyllands Politi anholdte kort efter midnat natten til onsdag to mænd, som politiet mener ville begå indbrud i en eller flere boliger på Gørtlervej i den nordvestlige del af byen. De to mænd fremstilles onsdag eftermiddag i grundlovsforhør ved Retten i Randers.

Politiet fandt effekter i de to mænds bil, som indikerede, at de ville begå indbrud.

Blandt andet mener politiet, at den ene mand – en 27-årig mand – havde gemt et koben i en hæk tæt på det sted, hvor den bilen var parkeret.

Det var en borger i området, der kort efter midnat alarmerede politiet, fordi han så de to mænd gå rundt i mørke tæt på boliger på Gørtlervej. Vidnet guidede politiet frem til de to mænds bil.

Du kan tilmelde dig Randersnews.dk på Facebook her.

 

Her tænker du på “To mænd anholdt for forsøg på indbrud”

Lukket for kommentarer.