To mænd anholdt for indbrud på Randers Smedekro

RANDERS: Østjyllands Politi har tidligt mandag morgen anholdt to mænd, der forsøgte indbrud på Randers Smedekro på Udbyhøjvej.

De to mænd blev standset af en patrulje, der havde fået en melding om, at to personer flygtede fra kroen, der ligger tæt på Østre Kirkegård, i en varebil. Begge de to mænd, der er henholdsvis 33 år og 36 år, virkede til at være påvirket af narko, fremgår det af politiets døgnrapport.

I bilen fandt politiet koben, elefanthuer og handsker, der tydede på, at mændene havde været på vej til indbrud, vurderede betjentene.

Det viste sig også, at varebilen ikke var indregistreret, og føreren fortalte, at han ikke havde kørekort.

Ved Randers Smedekro kunne en anden patrulje konstatere, at en dør til kroen var brudt op – uden at nogle havde været ind i kroen.

De to mænd er formentlig bliver forstyret af et vidne til indbruddet. Vidnet vågnede, så de to mænd flygte fra gerningsstedet i varevognen og kontaktede straks politiet.

De to mænd er sigtet for indbrud. Den 36-årige er desuden sigtet for at køre uden kørekort, for at køre i en bil, der ikke er indregistreret, og for at køre narkokørsel.

Indbruddet skete lidt efter kl. 3.00 mandag morgen, fremgår det af politiets døgnrapport.

Du kan tilmelde dig Randersnews.dk på Facebook her.

Her tænker du på “To mænd anholdt for indbrud på Randers Smedekro”

Lukket for kommentarer.