Ridderkorset til tre byrådsmedlemmer

RANDERS: Dronning Margrethe II har tildelt tre byrådsmedlemmer i Randers et Ridderkors, skriver Altinget.dk.

Det er Anders Buhl-Christensen (V), Leif Kragh Gade (S) og Steen Bundgaard (S), der fremover kan kalde sig riddere af Dannebrogsordenen.

Ridderkorset er ifølge Amtsavisen.dk tildelt byrådsmedlemmerne, fordi de har været medlem af et byråd eller en kommunalbestyrelse i 16 år.

Bjarne Overmark (Beboerlisten) er også blevet tilbudt et ridderkors, men har sagt nej tak. Eller rettere sagt, så har han kun villet modtage det, hvis det blev tildelt af Kong Henrik – skriver Amtsavisen.dk.

Bjarne Overmark har været medlem af byrådet i Randers i 24 år.

Dannebrogordenens statutter er fra den 1. december 1693. Her fremgår det, at ordenen gives til personer, “som ved Dyd, tro Tieniste og mandige Bedrifter have giort sig frem for andre berømmelig”.

Du kan tilmelde dig Randersnews.dk på Facebook her.