Vred mand smed piller på kasselinien

 

 

 

 

 

 

RANDERS: Østjyllands Politi efterlyser en vred mand, der søndag formiddag i Fakta i Markedsgade hældte indholdet fra tre pilleglas ud over en kasselinje.

Desuden truede han en medarbejder i supermarkedet med tæsk og forlod forretningen.

Forinden havde han forsøgt at få de tre pilleglas med kosttilskud byttet i forretningen, men det nægtede personalet, fordi han ikke havde nogen bon.

Østjyllands Politi betegner episoden som røveri.

Manden beskrives som dansk af udseende, cirka 45 til 50 år gammel og mellem 170 centimeter og 180 centimeter høj. Han er almindelig af krogsbygning og har kort lyst hår.

Han var iført blå og gul arbejdsjakke, sorte arbejdsbukser med grøn neon farve fra knæ og ned med refleksstriber. Han var iført løbesko af mærket Aasics og medbragte en sportstaske og en computertaske.

Oplysninger om gerningsmanden kan gives til østjyllands Politi på telefon 114.

Du kan tilmelde dig Randersnews.dk på Facebook her.

RSS
Follow by Email