Sexvideo-dom skal i landsretten

Foto: Østjyllands Politi.

En 20-årig mand fra Syddjurs, der i sidste uge ved Retten i Randers blev idømt 30 dages betinger fængsel for at dele en sexvideo med to 15-årige, skal nu også afgive forklaring i landsretten.

Det er anklagemyndigheden, der ønsker en skærpet straf i sagen, der sammen med tre andre afgørelser skal danne rettesnor for hvordan mere end 1.000 andre sager om deling af den samme sex-video skal dømmes.

Anklagemyndigheden mener, at det rigtige er, at sagerne prøves i landsretten, når afgørelserne får betydning for flere hundrede tilsvarende sager.

I de fire sager blev unge mellem 17 år og 20 år delt videoerne mellem syv og 32 gange. Straffene lød på betinget fængsel imellem 10 og 40 dage.

Den 20-årige havde delt video 12 gange, hvilket Retten i Randers takserede til 30 dage.

Det vides endnu ikke hvornår sagerne kommer for Vestre Landsret. Sagen bliver formentlig afviklet i Viborg, men det kan også blive i landsrettens afdeling på Åboulevarden i Aarhus.

Læs også:

20-årig fik 30 dage for deling af sexvideo

20-årig delt sexvideo 12 gange 

15 unge fra Randers sigtes for at distribuere børneporno

Du kan tilmelde dig Randersnews.dk på Facebook her.