Indbrudstyv fældet af tabt gummisko

 

 

 

 

RANDERS: En 23-årig mand skabte kort før kl. 8.00 mandag morgen så meget uro i Niels Brocks Gade, at politiet blev tilkaldt. Fordi han manglede en gummisko blev han anholdt og sigtet for et indbrud tidligere på morgenen på Niels Ebbesens Gade, og han fremstilles over middag den 26. marts i et grundslovsforhør ved Retten i Randers.

Gerningsmanden fra Niels Ebbesens Gade havde tabt en gummisko, da han kort før kl. 7.30 flygtede, fordi han blev opdaget.

Den 58-årige kvinde,  der bor i lejligheden, opdagede den 23-årige, da hun opholdt sig på sit badeværelse. Hun hørte noget larm i lejligheden.

Den 23-årige stod i stuen og rodede i nogle skuffer. Hun råbte af manden og skubbede ham ud af bagdøren. I den forbindelse tabte han sin ene gummisko.

Betjentene, der traf den 23-årige i Niels Brocks Gade, kunne konstatere, at han manglede en gummisko af samme type, som den der var efterladt i lejligheden i Niels Ebbesens Gade.

Den 23-årige fremstilles i grundlovsforhør, fordi han er kendt for tidligere kriminalitet af samme type.

Du kan tilmelde dig Randersnews.dk på Facebook her.

 

Her tænker du på “Indbrudstyv fældet af tabt gummisko”

Lukket for kommentarer.