Politiet efterlyser vidner til nedkastning fra motorvejsbro

politi1 

RANDERS: Østjyllands Politi efterlyser vidner, der tirsdag morgen så en person, der kastede en genstand ned mod en lastbil fra en motorvejsbro i Hornbærk. Det skete omkring kl. 07.30.

Lastbilchaufføren alarmerede selv politiet med det samme. Han standsede ikke lastbilen for at undersøge eventuelle skader, men kunne høre, at genstanden ramte lastbilen, fremgår det af politiets døgnrapport, der blev udsendt midt på formiddagen.

Gerningsmanden beskrives som en mand på mellem 15 og 20 år, der var iført tophue.

Politiet undersøgte tirsdag morgen og formiddag området ved de to motorvejsbroer i Hornbæk.

Eventuelle vidner kan kontakte politiet på telefon 114.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *