Drabsmand skal 20 år i fængsel

Foto: Østjyllands Politi.

RANDERS: Retten i Randers idømte fredag en 37-årig mand fængsel i 20 år for drabet på en 30-årig mand ved Randers Regnskov den 22. december 2017, fremgår det af en pressemeddelelse, som Østjyllands Politi har udsendt.

Det er første gang i Danmark, at et drab bliver takseret til 20 års fængsel. Det skyldes en tilføjelse til straffeloven, som kan forøge straffelovens normale straf med halvanden gang, hvis det sker på åben gade. I daglig tale kaldes tilføjelsen for bandeparagraffen.

Paragraffen handler om, at der er skud på åben gade, hvor personer, der ikke er indraget i konflikten risikerer at blive ramt. Bestemmelsen giver mulighed for at forøge den normale straf for forseelsen med halvanden gang.

Udover dommen til den 37-årige, blev hans tidligere kæreste på 38-årig idømt toogethalvt års fængsel og en 20-årig mand idømt to års fængsel. De flygtede fra stedet i en stjålen bil og blev alle tre anholdt den 24. december i bilen på motorvejen ved Neumünster i det nordlige Tyskland.

De fire personer mødtes ved Randers Regnskov for at diskutere et økonomisk mellemværende i forbindelse med narkohandel.

Den 37-årige, der er tidligere medlem af rockergruppen Bandidos, ankede dommen til landsretten, mens de to andre dømte udbad sig betænkningstid.

Læs også:

30-årig mand funddet dræbt ved Randers regnskov

Politiet ransagede fire boliger efter skuddrab

Drabsmistænkte anholdt i hollandsk bil

Drabssigtede udleveret fra tysk politi

Du kan tilmelde dig Randersnews.dk på Facebook her.

RSS
Follow by Email