Kategorier
Uncategorized

Butikstyve vendte tilbage til Bilka

Foto: Salling Group.

RANDERS: To kvinder på henholdsvis 24 år og 25 år blev om aftenen den 20 marts anholdt for butikstyveri i Bilka, fremgår det af politiets offentliggjorte  døgnrapport torsdag formiddag.

En afdelingsleder havde genkendt kvinderne som butikstyve, der havde stjålet noget tøj fra forretningen to dage tidligere. Han havde efter tyverierne set kvinderne stjæle tøjet på forretningens videoovervågning.

Ingen af kvinderne havde noget gyldigt ID på sig, da de blev tilbageholdt, og de blev derfor anholdt og taget med på lokalpolitistationen i Randers.

Desuden fik kvinderne besked på, at de aldrig mere skulle komme i Bilka i Randers.

Du kan tilmelde dig Randersnews.dk på Facebook her.