Tre kvinder anholdt på bordel i Randers SV

RANDERS: Mandskab fra Østjyllands Politis afdeling for Særlige Sager anholdte onsdag eftermiddag tre kvinder på et bordel på en adressei Randers SV, fremgår det af politiets offentliggjorte døgnrapport torsdag den 28. marts.

De tre kvinder, der er 38 år, 46 år og 48 år, bliver formentlig fremstillet for en dommer i et grundlovsforhør fredag.

En af kvinderne forsøgte at stikke af, men det lykkedes ikke, da politiet på forhånd havde sikret sig, at alle udgange var bevogtet.

To af kvinderne opholder sig ulovligt i Danmark.

Center for Menneskehandel vurderer, at kvinderne er i Danmark af egen fri vilje, og at de derfor ikke har været udsat for menneskehandel.

Udover politiet deltog også Skattestyrelsen og Projekt Menneskehandel i aktionen, hvor der også blev besøgt andre adresser i randersområdet.

Du kan tilmelde dig Randersnews.dk på Facebook her.

RSS
Follow by Email