Verdo tjener penge i Aarhus

Arkivfoto: Verdo

RANDERS: Mandskab fra energiselskabet Verdo tjener i disse dage gode penge i Aarhus. Selskabets vejbelysningsafdeling har nemlig fået til opgave at pille valgplakater ned fra lygtepælene, der ikke overholder bestemmelserne i vejloven.

Der er indtil videre pillet omkring 300 valgplakater ned, fordi de hænger lavere -målt på det nederste af plakaten – end 2,3 meter på lygtepælene.

Det er partierne, der får regningen for nedtagningen af plakaterne, der i gennemsnit ventes af blive omkring 300 kroner pr. stk..

Aarhusianerne er voldsomt irriteret over lavt hængende valgplakater. Aarhus Kommune får dagligt flere henvendelser om plakater, der ikke overholder reglerne. Det sker via en app til kommunens vejafdeling, skriver tv2ostjylland.dk.

Venstre er det parti, der har fået taget flest plakater ned efter fulgt af Radikale Venstre, Enhedslisten og Socialdemokratiet.

Du kan tilmelde dig Randersnews.dk på Facebook her.