35-årig fanget af politihund da han ville flygte

Foto: Østjyllands Politi.

RANDERS: En 35-årig mand stod tilbage med seks sigtelser og to forgæves løbeture, da han tidligt fredag morgen den 24. maj i Randers havde forsøgt at flygte fra politiet, fremgår det af politiets døgnrapport fredag formiddag. En politihund stoppede ham.

Den 35-årige havde ikke noget kørekort, og prøver viste, at han både var påvirket af spiritus og narko.

Derudover lå der i bilen en ulovlig kniv, som han blev sigtet for at være i besiddelse af.

Derudover blev han sigtet for at flygte fra politiet, og for at være i besiddelse af amfetamin..

Den 35-årige blev standset omkring kl. 3.00 på Gethersvej, hvor han forsøgte at flygte, da han holdt ind til siden. Politiet fik kort fat i ham, men det lykkedes ham at vriste sig fri.

En hundepatrulje blev rekvireret, og kort efter så de manden, der igen forsøgte at flygte. Det satte politihunden dog hurtigt en stopper for.

Du kan tilmelde dig Randersnews.dk på Facebook her.