Kvinde gemte narko i trusserne

Arkivfoto: Østjyllands Politi

RANDERS: En 23-årig kvinde blev mandag aften anholdt og sigtet for besiddelse af narko. En politipatrulje fandt narko på hende, som hun bl.a. havde gemt i trusserne, fremgår det af Østjyllands Politis offentliggjorte døgnrapport tirsdag den 26. maj.

Den 23-årige virkede påvirket, da hun mødte en politipatrulje på Markedsgade, og betjentene bad derfor om lov til at visitere hende.

Betjentene fandt en mindre mængde hash og amfetamin, som hun opbevarede dels i en mavetaske og dels i sine trusser.

Narkoen blev konfiskeret, og hun blev sigtet for besiddelse af narko.

Politiet oplyser ikke noget om mængderne af de to stoffer – kun at der i var tale om en mindre mængde. Derfor er det muligt, at den 23-årige slipper får en bøde.

Du kan tilmelde dig Randersnews.dk på Facebook her.

RSS
Follow by Email