
RANDERS: En 22-årig mand fra Randers blev onsdag den 30. december først på eftermiddagen fængslet i fire uger ved et grundlovsforhør ved Retten i Rander. Han er bl.a. sigtet for vold og seksuelt overgreb mod en tidligre kæreste, oplyser Østjyllands Politi.
Den 22-årige havde ifølge sigtelsen bl.a. slået kvinden i ansigtet og taget fat om halsen på hende natten til den 25. december i den 22-åriges lejlighed i Randers.
Han er desuden sigtet for vidnetrusler og det seksuelle overgreb. Hjemmesiden Jpaarhus.dk oplyser, at der er tale om voldtægt ved andet seksuelt forhold end voldtægt.
Den 22-årige erkendte sig, ifølge Østjyllands Politi, delvist skyldig i anklagerne, men valgte gennem sin forsvarsadvokat at anke afgørelsen om de fire ugers varetægtsfængsling til Landsretten i Viborg.
Anklagemyndigheden havde anmodet om lukkede døre i forbindelse med grundlovsforhøret.
Du kan tilmelde dig Randersnews.dk på Facebook her.