RANDERS: En pige på 15 år blev mandag tilbageholdt af en vagt efter et butikstyveri i Normal på Dytmærsken i Randers, fremgår det af østjyllands Politis offentliggjorte døgnrapport onsdag den 6. januar.
En medarbejder i butikken opdagede tomme emballage i make-up afdelingen og kontaktede derefter vagten. Vagten gennemså butikkens overvågningskameraer og fandt ud af, at gerningsmanden var den 15-årige pige.
Vagten fandt frem til pigen og tilbageholdte hende indtil en politipatrulje nåede frem.
Pigen blev sigtet for tyveri af varer til sammenlagt 137 kroner, og hun blev bortvist fra butikken og fik samtidig forbud mod at besøge alle Normal-butikker i hele landet.
Du kan tilmelde dig Randersnews.dk på Facebook her.