Tre anholdt efter bilflugt fra politiet

Foto: Østjyllands Politi.

RANDERS: Tre personer blev tidligt søndag morgen anholdt i parcelhushaver på Langgade efter de forsøgt at flygte fra politiet i en bil, fremgår det af Østjyllands Politis offentliggjorte døgnrapport søndag den 18. april.

Det var to forskellige hundepatruljer, der fandt frem til de tre mænd efter de havde forladt bilen – en BMW med udenlandske nummerplader.

De tre personer forlod bilen på Langgade, der er en sidevej til Mariagervej parallelt med Rådmands Boulevard.

En politihund fik færden af en 26-årig mand, der blev anholdt i en have, hvor han forsøgte at kravle igennem en hæk. Den 26-årige var spirituspåvirket og blev derfor udover at flygte fra politiet sigtet for spirituskørsel.

En anden politihund fandt kort efter de to andre personer i en anden have i nærheden.

En politipatrulje var blevet opmærksom på den udenlandske BMW på Mariagervej lidt efter kl. 2.00, og da politipatruljen vendte om for at køre efter BMW-en, forsøgte føreren af flygte fra politiet. Han speede op, men kort efter blev bilen efterladt på Langgade med nøglerne i tændingen.

Efter endt afhøring blev alle tre løsladt.

Du kan tilmelde dig Randersnews.dk på Facebook her.