39-årig guineansk kvinde udvist af landet

Arkivfoto: Østjyllands Politi

RANDERS: En 39-årig guineansk kvinde blev torsdag den 3. juni udvist af Danmark, efter hun mandag den 31. maj blev anholdt på et bordel i Randers, oplyser Østjyllands Politi.

Hun arbejdede på bordellet, men hun havde ingen arbejdstilladelse.

Hun blev torsdag udvist til Sverige, hvor hun har opholdstilladelse.

Det var mandskab fra Østjyllands Politis afdeling for Særlige Sager, der besøgte den 39-åriges arbejdsplads, fordi de havde mistanke om at der arbejdede kvinder, som ikke havde papirerne i orden.

På adressen traf betjentene to kvinder, der forklarede, at de arbejdede som prostituerede.

Den 39-årige kvinde blev anholdt, og Udlændingestyrelsen havde derefter tre døgn til at beslutte, hvad der skulle ske med hende.

Du kan tilmelde dig Randersnews.dk på Facebook her.