24-årige narkohandler forsøgte at løbe fra politiet

RANDERS: En 24-årig narkohandler forsøgte onsdag den 2. juni at løbe væk, da han sammen med en kammerat blev kontaktet af politiet, mens de gik på Nyvangsvej i Randers, fremgår det af politiets døgnrapport torsdag.

Inden han nogle hundrede meter senere blev indhentet af en betjent og anholdt, smed han en pose fra sig.

Den 24-åriges kammerat – en 31-årig mand – blev visiteret, og han havde 35 poser med hash, to joints og en del kontanter på sig. Betjentene skønnede, at pengene stammer fra salg af hash.

Den 24-årige blev sigtet for besiddelse af narko og for ikke at følge politiets anvisninger, mens den 31-årige blev sigtet for salg af narko.

Du kan tilmelde dig Randersnews.dk på Facebook her.

RSS
Follow by Email