17-årig i grundlovsforhør efter vold mod taxachauffør

Foto: Østjyllands Politi

RANDERS: En 17-årig mand bliver lørdag den 9. oktober fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Randers efter han natten til lørdag slog en taxichauffør i ansigtet med en knytnæve, oplyser Østjyllands Politi i den offentliggjorte døgnrapport.

Den 17-årige havde kørt en mindre tur med taxien, men ville ikke betale for turen.

Først var han gået fra stedet, men kort efter vendte han tilbage til taxien og slog chaufføren, der sad bag rettet, flere slag i ansigtet med en knytnæve.

Politiet blev alarmeret, og kort efter blev den 17-årige anholdt.

Han er prøveløsladt for lignende kriminalitet, og derfor bliver han fremstillet i grundlovsforhør. Resultatet af grundlovsforhøret kendes endnu ikke.

Voldsepisoden skete lidt efter kl. 04.00 lørdag morgen.

Du kan tilmelde dig Randersnews.dk på Facebook her.

RSS
Follow by Email