53-årig nægtede at forlade værtshus

Foto: Østjyllands Politi.

RANDERS: En 53-årig mand fra Randers blev søndag den 17. oktober sigtet for at forstyrre den offentlige orden, da han ikke ville forlade et værtshus på Valdemarsvej i det sydøstlige Randers, fremgår det af politiets offentliggjorte døgnrapport mandag.

Den 53-årige skabte uro på værtshuset, og personalet kontaktede derfor politiet.

Da en patrulje kiggede forbi nægtede han at forlade stedet. Betjentene hjalp ham derfor ud af værtshuset, men da patruljen var på vej væk fra stedet løb han tilbage mod værtshuset, mens han råbte skældsord mod betjentene.

Den 53-årige blev derefter anholdt.

Du kan tilmelde dig Randersnews.dk på Facebook her.

RSS
Follow by Email