Politiet: Brande i tre biler på Ægirsvej var påsat


 

 

 

 

RANDERS: Brandvæsenet slukkede tirsdag aften ved midnatstid brande i tre biler på parkeringspladsen ved Ægirsvej 49 tæt på Ringboulevarden mellem Hobrovej og Mariagervej. 

Østjyllands Politi efterforsker brandene som påsatte. Den foreløbige efterforskning har vist at runder i bilerne er knust inden branden opstod og at der formentligt er sat ild til bilerne, fremgår det af politiets døgnrapport.

Bilerne, der var tomme da ilden blev påsat, blev voldsomt beskadigede, men ingen personer kom noget til.

Det var en borger i området, der opdagede brandene, og den pågældende kontaktede straks alarmcentralen. Kort efter var både politi og brandvæsenet på stedet.

Østjyllands Politi vil gerne i kontakt med eventuelle vidner, der har set brandene blive påsat eller andre forhold i området, der kan have noget med brandene at gøre. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Du kan tilmelde dig Randersnews.dk på Facebook her.