
RANDERS: En 33-årig mand blev sigtet for fem forskellige forhold, da han søndag den 26. august først på aftenen blev standset af en patrulje fra Østjyllands Politi på Langvangen.
Betjentene lagt mærke til, at der kun var en nummerplade på bilen, og de besluttede derfor at standse den 33-årige bilist. I forbindelse med kontrollen viste det sig, at nummerpladen var stjålet.
Han virkede påvirket, og en narkometertest viste udslag for både hash og amfetamin.
Den 33-årige var heller ikke i besiddelse af et kørekort. Dertil kom, at bilen hverken var indregistreret eller forsikret.
Den 33-årige blev efterfølgende løsladt, og der venter nu en aftalt tid med en dommer – formentlig ved Retten i Randers.
Anholdelsen skete omkring kl. 18.00, fremgår det af Østjyllands Politis offentliggjorte døgnrapport.
Du kan tilmelde dig Randersnews.dk på Facebook her.