70-årig sigtet for ikke at overholde vigepligt


 

 

 

RANDERS: En 70-årig mand fra Randers er efter et færdselsuheld torsdag morgen den 6. august blevet sigtet for ikke at overholde sin vigepligt, fremgår det af Østjyllands Politis døgnrapport fredag.

Uheldet skete på Bronzevej, der ligger i industrikvarteret mellem Paderup og Haslund, hvor den 70-årige kørte ind i en 49-årig mand på cykel, da han i sin bil ville svinge til højre.

Den 49-årige cyklist slap umiddelbart med knubs, mens betjentene i den tilkaldte politipatrulje mente, at den 70-årige ikke havde overholdt sin vigepligt.

Uheldet skete kl. 8.58, fremgår det af døgnrapporten.

Du kan tilmelde dig Randersnews.dk på Facebook her.