Knivstikkere fængslet til 21. september

Foto: Østjyllands Politi.

RANDERS: De to mænd, der tirsdag den 11. september blev stillet for en dommer ved et grundlovsforhør sigtet for deres deltagelse i et slagsmål og knivstikkeri den 11. august i Storegade, blev varetægtsfængslet frem til den 21. september.

Retsmødet blev holdt for lukkede døre, og noget tyder for på, at politiet ikke fremlagde helt klare beviser for, at de to mænd var involveret.

Normalt kræver anklagemyndigheden sigtede varetægtsfængslet i fire uger, men dommeren ville altså kun give dem ti dage til at foretage ynderligere efterforskning, før de to mænd igen skal i grundlovsforhør.

De to mænd, der er 20 år og 21 år, er sigtet for forsøg på manddrab.

En 22-årig mand blev stukket i maven og på en arm, og han var i livsfare, da han blev kørt på skadestuen på Regionshospitalet Randers. Dagen efter kunne lægerne dog erklære, at han var uden for livsfare.

Yderligere to personer er fængslet i sagen. En 26-årig mand blev den 12. august varetægtsfængslet sigtet for kvalificeret vold. Senere blev også en 37-årig mand varetægtsfængslet sigtet for forsøg på manddrab.

Du kan tilmelde dig Randersnews.dk på Facebook her.

RSS
Follow by Email