
RANDERS: En 57-årig kvinde er ved Retten i Randers fredag den 28. september blevet dømt til et års betinget fængsel og samfundstjeneste for bedrageri.
Bedrageriet begyndte i 2012, da hun via en konto på en spillehjemmeside misbrugte en 67-årige mands kontooplysninger. Hun var handicapmedhjælper for den 67-årige, der bor i Risskov.
Igennem de næste fireogethalvt år brugte handicaphjælperen kontoen til at spille for mindst 580 gange, har politiets efterforskning vist. Hun brugte for omkring 270.000 kroner fra den 67-åriges bankkonto.
Politiet fik anmeldelsen om et mistænkeligt forhold i november 2016, og efterforskere fra Østjyllands Politis Sektion for Økonomisk Kriminalitet fandt så frem til de mange transaktioner, som de kunne forbinde til kvinden.
I retten erkendte den 57-årige alle forhold og modtog dommen.
Bearbejdet pressemeddelelse fra Østjyllands Politi
Du kan tilmelde dig Randersnews.dk på Facebook her.