Klip-klaprøver fik straksdom i grundlovsforhør

Foto: Østjyllands Politi.

RANDERS: En 21-årig mand blev fredag den 12. oktober først på eftermiddagen idømt otte måneders fængsel for et røveri mod Rema 1000 i Jernbanegade den 2. oktober.

Den 21-årige blev anholdt torsdag efter at politiet har efterforsket den 21-årige som gerningsmand til røveriet i et stykke tid.

Den 21-årige havde klip-klapper på fødderne og højre øje lukket, da han midt på eftermiddagen den 2. oktober truede personalet med en kniv og stak af med nogle få tusinde kroner, som han fik udleveret.

Det var i forbindelse med grundlovsforhøret fredag at dommen på otte måneder faldt som en såkaldt straksdom.

Den 21-årige modtog dommen.

Læs også:

Politiet efterlyser vidner til røveri i Rema 1000 i Jernbanegade

Du kan tilmelde dig Randersnews.dk på Facebook her.

RSS
Follow by Email