20-årig mand sigtet for graffitihærværk

Foto: Østjyllands Politi.

 

 

 

 

 

RANDERS: En 20-årig mand, der onsdag blev anholdt for butikstyveri, blev senere på dagen sigtet for omfattende graffitihærværk, fremgår det af Østjyllands Politis offentliggjorte døgnrapport torsdag den 8. november.

Hjemme hos den 20-årige i midtbyen i Randers fandt politiet flere billeder af graffiti, der var lavet på tog.

Politiet henvendte sig på den 20-åriges bopæl, fordi han havde stjålet flere dåser med spraymaling i en butik på Lucernevej sidst i oktober. Tyverierne var blev optaget på forretningens videoovervågning.

Ved ransagningen i lejligheden fandt man udover billederne af graffiti også flere andre tyvekoster. Han er derfor nu sigtet for 23 tilfælde af butikstyveri.

Den videre efterforskning skal nu vise i hvilke tilfælde den 20-årige kan tilknyttes til de tilfælde af graffiti-hærværk, som politiet fandt billeder af, ligesom politiet skal forsøge at finde ud af, hvor hærværket er sket.

Efter endt afhøring blev den 20-årige løsladt.

Du kan tilmelde dig Randersnews.dk på Facebook her.

RSS
Follow by Email