RANDERS: En 52-årig kvinde blev omkring kl. 5.30 torsdag den 22. november om morgenen anholdt på sin bopæl, efter at hun tidligere på natten havde påkørt en lygtepæl i krydset Rindsvej og Nyvangsvej.
Et vidne havde noteret nummerpladen på hendes bil, da hun påkørte lygtepælen og flygtede fra uheldsstedet.
En politipatrulje fandt hurtigt frem til kvindens adresse og aflagde hende et besøg.
Kvinden var tydeligt påvirket af alkohol, og hun blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.
Du kan tilmelde dig Randersnews.dk på Facebook her.