To kvinder anholdt for ulovligt arbejde på massageklinik


RANDERS: To thailandske kvinder på 37 år og 50 år blev mandag anholdt, da Østjyllands Politis afdeling for Særlige Sager aflagde en massageklinik i Randers et uanmeldt besøg. De blev begge sigtet for ulovligt arbejde.

Den 37-årige kvinde har tidligere fået indrejseforbud i Danmark. Hun har skiftet identitet, mens hendes fingeraftryk afslørede hende.

Politiet undersøger nu, om de to kvinder er udsat for menneskehandel.

Den 50-årige kvindes sag bliver sendt til Udlændingestyrelsen med henblik på udvisning med indrejseforbud. Den 37-årige skal i grundlovsforhør, hvor en dommer skal tage stilling til, om hun fortsat skal være fængslet.

Den 52-årig kvinde, der ejer massageklinikken, er sigtet for at have ansat medarbejdere uden arbejdstilladelse.

Du kan tilmelde dig Randersnews.dk på Facebook her.