Harmonikasammenstød på Udbyhøjvej

Foto: Østjyllands Politi.

RANDERS: Der skete lørdag morgen et harmonikasammenstød på Udbyhøjvej, hvor tre biler var impliceret, fremgår det af Østjyllands Politis døgnrapport søndag den 3. marts.

Først bremsede en 57-årig mandlig bilist, fordi en bilist foran ham skulle svinge til venstre.

Bagved den 57-årige kørte en 25-årig kvindelig bilist, der bremsede for at undgå at køre ind i den 57-årige bilist.

Den 25-årige blev påkørt bagfra af en 21-årig mandlig bilist, der et øjeblik var uopmærksom, fordi han kiggede efter en fodgænger på det modsatte fortorv, der havde peget og viftet med armene.

Den 21-årige kørte derfor ind bag i den 25-åriges bil, der igen blev skubbet ind i den 57-åriges bil.

Alle tre bilister sagde, at de havde set fodgængeren, der viftede med armene.

Der skete kun materiel skade ved uheldet.

Du kan tilmelde dig Randersnews.dk på Facebook her.

RSS
Follow by Email