
RANDERS: En 31-årig mand fra Randers blev tirsdag den 9. april over middag varetægtsfængslet i første omgang i fire uger ved et grundlovsforhør ved Retten i Randers sigtet for drab på en 25-årig kvinde i en lejlighed på Mariagervej mandag.
Den 31-årige erkendte i grundlovsforhøret vold, der betød at den 25-årige kvinde døde, men han nægtede drab.
Den varetægtsfængslede blev anholdt, da han ved 15-tiden forsøgte at flygte fra lejligheden på Mariagervej, hvor drabet skete, af to betjente fra Østjyllands Politi.
Politiet blev alarmeret cirka en time tidligere. I den forbindelse blev det oplyst, at der muligvis var skete et drab i ejendommen.
I forbindelse med grundlovsforhøret blev det oplyst, at kvinden var død efter kl. 12.00 søndag.
Den fængslede og kvinden, der var stukket med en kniv flere gange, kendte hinanden, fremgår det af en pressemeddelelse, som politiet har udsendt om sagen.
Politiet gennemførte tekniske undersøgelser i ejendommen til godt ud på aftenen.
Du kan tilmelde dig Randersnews.dk på Facebook her.