RANDERS: En 18-årig mand blev onsdag formiddag den 6. november ved Retten i Randers varetægtsfængslet i fire uger for bl.a. trusler på livet mod en 17-årig mand.
Episoden vandt sted ved en produktionshøjskole i Randers tirsdag den 5. november om morgenen, hvor begge de unge mænd er elever.
Den 18-årige havde en kniv i hånden og pegede mod den 17-årige, da han truede den 17-årige på livet, fremgår det af Østjyllands Politis døgnrapport onsdag.
Efterfølgende sendte den 18-årige en chatbesked til den 17-årige, hvor han igen truede den 17-årige, hvis begivenheden blev anmeldt til myndighederne. Det betyder, at den 18-årige udover trusler på livet også er sigtet for trusler mod et vidne.
Endelig er han også sigtet for at overtræde knivloven.
Du kan tilmelde dig Randersnews.dk på Facebook her.