Politiet efterlyser vidner til indbrud hos guldsmed i Randers Storcenter

Foto: Østjyllands Politi.

RANDERS: Østjyllands Politi søger vidner, der lige efter midnat natten til lørdag den 29. februar har set mistænkelige personer eller køretøjer i området ved Randers Storcenter omkring gerningstidspunktet.

Indbruddet tog kun nogle få minutter. Først skaffede de fem gerningsmænd sig adgang til storcentret, og derefter blev to døre til centrets guldsmed brækket op og et metalgitter løftet.

Alarm og tågekanoner blev aktiveret, men alligevel lykkedes det gerningsmændene at stjæle smykker for et stort beløb – politiet oplyser ikke hvor meget.

De fem gerningsmænd, der var maskeret, forlod hurtigt centret. De var væk, da politiet nåede frem til storcentret.

Politiet vil gerne i kontakt med personer, der har været i området ved storcentret ved midnatstid og har set noget, der kan have noget med indbruddet at gøre – eller hvis nogen ved hvem gerningsmændene er.

Du kan tilmelde dig Randersnews.dk på Facebook her.

RSS
Follow by Email