
ASSENTOFT: To stjålne motocrossere blev onsdag den 18. marts fundet ved Assentoftskolen. De var dagen før blevet stjålet i forbindelse med et indbrud på Randers Ungdomsskole i Jennum.
Østjyllands Politi fik lidt efter kl. 21.00 en anmeldelse om, at nogle unge mennesker kørte på crossere ved Assentoftskolen.
En patrulje blev sendt til stedet, hvor den så en ung mand der kørte på en motocrosser. Han væltede, da han forsøgte at køre fra politiet, og løb fra stedet.
Motocrossere viste sig at være den ene af de to motocrossere, der blev stjålet i Jennum en eller to dage før. Den anden stod gemt bag en container. det er nu begge leveret tilbage til ungdomsskolen.
Østjyllands Politi hører på telefon 114 stadig gerne fra personer, der ved noget om, hvem der kan have stjålet og brugt de to motocrossere.
Du kan tilmelde dig Randersnews.dk på Facebook her.