RANDERS: Østjyllands Politi har offentliggjort et billede af en mand, der står bag en voldsepisode i Fakta på Dytmærsken den 19. maj. En 68-årig mand blev skubbet og faldt, så han slog sig så meget, at han måtte opholde sig på et plejecenter i syv uger.
Gerningmanden og den 68-årige diskuterede hvad de hver især skulle gøre, for ikke at stå så tæt på hinanden ved kassen. Den den 68-årige er dårligt gående bad han gerningsmanden om at gå et skridt frem.
I stedet skubbede gerningsmanden til den 68-årige, så han væltede og slog hovedet og venstre skulder. Gerningsmanden forsvandt derefter fra kassekøen.
Syv uger på plejecenter
Efter begivenheden var den 68-årige ikke i stand til at passe på sig selv, og han opholdt sig derefter syv uger på plejecentret.
Voldsepisoden er først anmeldt til politiet efter den 68-åriges ophold på plejecentret.
“Der er tale om et meget groft og helt umotiveret overfald, og vi håber, på trods af at der er gået langt tid, at offentligheden kan hjælpe os med at få identificeret gerningsmanden”, siger fungerede politikommissær Lau Birk Kristensen i en pressemeddelelse, der blev udsendt i forbindelse med offentliggørelsen af billederne af gerningsmanden.
Gerningsmanden beskrives som dansk af udseende, 40-45 år gammel, omkring 180-185 centimeter høj og kraftig af kropsbygning. Han var lys i huden og med brunt, kort hår. Han talte dansk.
Du kan tilmelde dig Randersnews.dk på Facebook her.
(Billedet der illustrerede artiklen er efter opfordring fra Østjyllands Politi slettet, da gerningsmanden efterfølgende har meldt sig selv.)
1 kommentar
Der er lukket for kommentarer.